+65 ÅRS ERFARING I KONTOR- OG PRINTBRANCHEN
Vores historie starter i en lejlighed i Kongensgade i centrum af Odense for over 65 år siden i 1959. Her grundlagde Erik Guldfeldt den virksomhed, som i dag er Guldfeldt Kontor & Data A/S. I begyndelsen var det salg og reparationer af skrivemaskiner, som blev levebrødet for Erik Guldfeldt og hans familie. Familien boede i de første år i lejligheden over virksomheden i Kongensgade.
Familien bestod foruden Eriks kone af deres to drenge Claus og Henrik Guldfeldt. I takt med udviklingen i både samfundet og erhvervslivet forandrede sig, udviklede virksomheden sig også. Det betød først at lommeregnere i den mekaniske, og siden i den elektroniske udgave, blev tilføjet forretningen. Siden blev printere og tele tilføjet som en del af forretningen.
Solgt til amerikansk selskab
I 1987 blev Eriks to sønner Claus og Henrik Guldfeldt en del af forretningen. I 1996 solgte Erik og hans to sønner kortvarigt Guldfeldt Kontor & Data A/S til det amerikanske selskab Danka. Det stod dog hurtigt klart, at det amerikanske selskab ikke havde samme forståelse for at drive forretningen i den ånd, som altid har været centralt for familien bag Guldfeldt Kontor & Data A/S.
Da Danka trak sig ud af det danske marked, var der derfor ikke langt fra tanke til handling. Claus og Henrik startede igen driften af Guldfeldt Kontor & Data A/S i den ånd, som forretningen blev stiftet i. Udviklingen af forretningen forsatte i takt med, at samfundet blev mere og mere digitaliseret. Det gjaldt for eksempel udviklingen af printere og kopimaskiner, som blev tilkoblet nettet og som nu også kunne tale sammen med Outlook, ligesom det blev muligt at printe direkte fra smartphone.
I dag ejer Henrik Guldfeldt 85% af selskabet, imens firmaets adm. direktør og ansat igennem 40 år, Brian Lyø Larsen, ejer 15% af selskabet.
Skræddersyede løsninger
Ingen virksomheder har de samme behov for print og kopi. Derfor tager vi hos Guldfeldt Kontor & Data A/S altid udgangspunkt i jeres hverdag, før vi anbefaler en løsning.
Vi ser blandt andet på, hvor meget I printer, hvor mange medarbejdere der skal bruge maskinen, hvilke funktioner I har behov for, og hvordan løsningen skal passe ind i jeres økonomi. På den måde undgår I at betale for en maskine, der kan mere, end I har brug for, eller vælge en løsning, der hurtigt bliver for lille.
Vi tilbyder både nye og brugte printere, kopimaskiner og multifunktionsmaskiner samt mere specialiserede løsninger som storformatprintere og plottere. Samtidig rådgiver vi om, hvorvidt det bedst kan betale sig at købe, leje eller lease, så løsningen også passer til virksomhedens budget og behov for fleksibilitet.
En god printløsning handler dog om mere end selve maskinen. Derfor kan vi også hjælpe med installation, service, toner og reservedele, så I har én samarbejdspartner at gå til gennem hele maskinens levetid.
Målet er enkelt: I skal have en driftssikker løsning, der passer til jeres virksomhed og gør print så nemt som muligt i hverdagen.





