• OM OS

    Guldfeldt Kontor & Data A/S er en virksomhed, som er bygget på flere generationers knowhow og erfaring inden for kopi- og multifunktionsmaskiner, printere og kontormøbler.

  • Guldfeldt Kontor & Data A/S er en virksomhed, som er bygget på flere generationers knowhow og erfaring inden for kopi- og multifunktionsmaskiner, printere og kontormøbler.

Mere end 65 års erfaring i kontor- og printbranchen

Hos Guldfeldt Kontor & Data A/S hjælper vi danske virksomheder med at gøre print og kontorets hverdag lidt enklere.

Vi tror på personlig rådgivning, gennemskuelige aftaler og løsninger, der tager udgangspunkt i det faktiske behov. Det betyder, at vi ikke blot ser på, hvilken maskine der kan løse opgaven, men også på hvordan den passer ind i virksomhedens arbejdsgange, økonomi og hverdag.

Guldfeldt Kontor & Data A/S har rødder tilbage til 1959 og bygger i dag videre på flere generationers erfaring med kontor og print. Historien har givet os en stor faglig viden, men vores fokus er først og fremmest på at være en relevant samarbejdspartner for de virksomheder, vi hjælper i dag.

Læs mere om vores historie her.

Det skal være let at vælge den rigtige løsning

Der findes ikke én printerløsning, der passer til alle virksomheder.

Nogle har brug for en enkel printer til få medarbejdere. Andre har mange brugere, store printmængder eller særlige krav til scanning, sikkerhed og dokumenthåndtering.

Derfor begynder vores rådgivning med at forstå behovet.

Vi ser på, hvordan løsningen skal bruges i praksis, og hjælper med at finde den rette balance mellem funktioner, kapacitet, økonomi og fleksibilitet. Det gælder også, når der skal tages stilling til, om det giver bedst mening at købe, leje eller lease.

For os handler god rådgivning ikke om at sælge den største eller dyreste løsning. Det handler om at finde den løsning, der giver bedst mening for jer.

Vores værdier er GULD

VISION:

Vi stræber efter at være det trygge valg for vores kunder og skabe en positiv oplevelse, der gør os til den naturlige løsning, hver gang en udfordring opstår. Vores mål er at være de danske virksomheders foretrukne leverandør inden for kontor- og printbranchen.

MISSION:

Hos Guldfeldt Kontor & Data A/S leverer vi højkvalitets kopi- og printløsninger samt kontormøbler til danske virksomheder. Vi sikrer kvalitet ved at forhandle skandinavisk og tysk design inden for kontormøbler. Vores service er gennemsigtig, så kunderne føler sig trygge i deres valg af kopi- og printløsninger hos os. Vi optimerer jeres kopiering og printning med skræddersyede løsninger, der sparer tid og ressourcer.

Vores mål er at bygge langvarige relationer baseret på tillid, kvalitet og enestående kundeoplevelser.

VÆRDIER:

Vores værdier er baseret på GULD:

  • Grøn – Vi tænker på miljøet og optimerer løsningerne efter behov.
  • Udvikling – Vi holder os opdateret med de nyeste trends og kundernes behov.
  • Let – Vi gør det nemt og gennemskueligt for vores kunder.
  • Dansk – Vi står for danske værdier som kvalitet, tillid, etik, moral og ligestilling.

FORMÅL:

Vi skaber de bedste forudsætninger for vores kunders succes på kontoret.

Mennesker før maskiner

Selvom vores arbejde handler meget om printere, kopimaskiner og teknologi, handler vores forretning først og fremmest om mennesker.

Når I kontakter Guldfeldt Kontor & Data A/S, møder I medarbejdere med stor erfaring inden for de løsninger, vi arbejder med. Vi lægger vægt på den direkte kontakt, så spørgsmål kan blive afklaret hurtigt, og I kan få fat i nogen, der kender både produkterne og jeres udfordring.

Det personlige samarbejde er en vigtig del af den måde, vi ønsker at drive Guldfeldt på.

Brian Lyø Larsen

Brian Lyø Larsen

Adm. Direktør

Brian er CEO og salgsansvarlig, og han står for vores salg- og servicevejledning. Han sørger altid for at give vores kunder et godt tilbud. Brian har været ansat hos Guldfeldt i 39 år.

Helle Nielsen

Helle Nielsen

Økonomichef

Helle er virksomhedens talknuser, og hun har det fulde overblik over virksomhedens økonomi. Derudover hjælper hun også med at vejlede vores kunder i forhold til priser, salg & service.

Martin Frandsen

Martin Frandsen

Servicechef

Martin står for service af kopimaskiner, og så har han ansvaret for vores lager. Derudover står han også for installation af kopimaskiner. Martin har været ansat hos Guldfeldt i 25 år.

James Torp

James Torp

Produktspecialist

James er vores tekniker, og han står for at reparere og installere vores kopimaskiner, og så har han et stort kendskab til hele vores produktsortiment. James har været ansat hos Guldfeldt i 17 år.

B. Bang Tanggaard

B. Bang Tanggaard

Servicetekniker

"Bang" er vores servicetekniker, og han står for installation, service og reparation af vores kopimaskiner. Han sikrer, at udstyret altid fungerer optimalt og er klar til brug i hverdagen.

Jan Hauervig

Jan Hauervig

IT-tekniker

Jan er vores IT tekniker, og hans primære opgaver er klargøring og reparation af vores kopimaskiner.

En professionel
samarbejdspartner

Hos Guldfeldt Kontor & Data A/S er vi stolte af at tilbyde vores kunder en enestående tryghed i samarbejdet. Vores AAA-rating sikrer, at du kan handle med os med fuld tillid.

Rådgivning i topklasse

Du er altid garanteret professionel og kompetent rådgivning. Vores erfarne medarbejdere har dybdegående kendskab til vores produkter og kan stå inde for deres kvalitet – uanset om du overvejer køb eller leje af en ny eller brugt printer, kopimaskine eller multifunktionsmaskine.

Når udfordringer opstår, yder vores uddannede teknikere hurtig og effektiv service. Som kunde hos os kan du forvente kvalificeret rådgivning, der er skræddersyet til dine specifikke behov.

KONTAKT

Vil du vide mere om vores service, eller har du brug for hjælp til at finde den rette printerløsning? Ring til os på tlf.: 70 20 60 95, så tager vi en snak om jeres muligheder.

Hos Guldfeldt Kontor og Data A/S er du sikret:
Hurtig levering
Eget værksted og support
Maks. 4 timers tilkaldetid
Dag-til-dag levering af toner
© Copyright - Guldfeldt Kontor & Data