Mere end 65 års erfaring i kontor- og printbranchen
Hos Guldfeldt Kontor & Data A/S hjælper vi danske virksomheder med at gøre print og kontorets hverdag lidt enklere.
Vi tror på personlig rådgivning, gennemskuelige aftaler og løsninger, der tager udgangspunkt i det faktiske behov. Det betyder, at vi ikke blot ser på, hvilken maskine der kan løse opgaven, men også på hvordan den passer ind i virksomhedens arbejdsgange, økonomi og hverdag.
Guldfeldt Kontor & Data A/S har rødder tilbage til 1959 og bygger i dag videre på flere generationers erfaring med kontor og print. Historien har givet os en stor faglig viden, men vores fokus er først og fremmest på at være en relevant samarbejdspartner for de virksomheder, vi hjælper i dag.
Læs mere om vores historie her.
Det skal være let at vælge den rigtige løsning
Der findes ikke én printerløsning, der passer til alle virksomheder.
Nogle har brug for en enkel printer til få medarbejdere. Andre har mange brugere, store printmængder eller særlige krav til scanning, sikkerhed og dokumenthåndtering.
Derfor begynder vores rådgivning med at forstå behovet.
Vi ser på, hvordan løsningen skal bruges i praksis, og hjælper med at finde den rette balance mellem funktioner, kapacitet, økonomi og fleksibilitet. Det gælder også, når der skal tages stilling til, om det giver bedst mening at købe, leje eller lease.
For os handler god rådgivning ikke om at sælge den største eller dyreste løsning. Det handler om at finde den løsning, der giver bedst mening for jer.
Vores værdier er GULD








